| Retur | Info
|
|
|
Samtlige
akademiets lærere er professionelle kunstnere eller kunsthåndværkere,
der hyppigt udstiller og i øvrigt bidrager til den kunstpolitiske
debat. Den fireårige uddannelse begynder med et års undervisning på
grundskolen ,som starter hvert år i august og slutter omkring maj/juni.
På grundskolen er der undervisning eller kunsthistoriske foredrag hver
dag – i alt omkring 30 timer pr. uge. Gennem elementære discipliner
som tegning, formgivning, farvelære, komposition og modellering, skabes
et fælles grundlag for videre studier. På grundskolen er der to hold,
hver med omkring 15 studerende. Du kan bestille et ansøgningsskema, der skal være Århus Kunstakademi i hænde medio februar hvert år. |
|
Grundskolen danner normalt fundamentet for fagskolen, der varer tre år. Undtagelsesvis optages der studerende direkte på fagskolen; er du interesseret, kontakt venligst akademiet. Fagskolen omfatter fire fagretninger: maleri, keramik, skulptur og medie, nogle af disse har flere afdelinger. Der er almindeligvis 12 elever på hver afdeling, og på hver afdeling tilrette- lægges et forløb, der tager sigte på en kunstnerisk uddannelse. Der er undervisning to dage om ugen – i alt 14 timer - hvor du i samarbejde med læreren og holdet planlægger forløbet. Samtlige værksteder er i øvrigt åbne for de studerende i ugens løb. Ud over den nævnte undervisning tilbydes der fælles foredrag, ekskursioner og mindst én årlig længere studietur. Hvad koster det? Århus Kunstakademi drives med støtte fra Århus Kommune og i øvrigt via Folkeoplysningsloven. Derfor gives der støtte til undervisningen i henhold til denne lovs bestemmelser. Resten af udgifterne dækkes gennem deltagernes egen betaling. Der kan ikke opnås støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU), men der kan gives tilskud til dagpengemodtagere, pensionister, efterlønsmodtagere. Se programmet for prisen på netop dit drømmekursus. Priser basis og fagskoler her.
|
|
Århus Kunstakademi, Vestergade 29, 8000 Århus C, 86 13 81 44 Kontakt |