Forside Akademiet Uddannelse

Kurser

News

Kontakt

  Retur

 

PROJEKTRUM

 

ANONYMOUS DRAWINGS

Projektrummet

Århus Kunstakademi, Vestergade 29, 8000 Århus C.

Fernisering tirsdag d. 7/2 kl. 15.10

Udstillingen er åben d. 8/2 – 12/2.

Åbningstider: ons og tors kl. 9 – 15, 
fre, lør og søn kl. 12 – 16.

Tidligere udstillinger:

 

Udvalgte tegninger af internationale kunstnere vil blive præsenteret anonymt på udstillingen. Kunstnerens anonymitet kan blive afsløret ved at erhverve en tegning til den symbolske enhedspris 1100kr. Køberen kan tage sin tegning direkte ned fra væggen og får på den måde kunstnerens navn og oprindelse at vide. I det tomme rum som tegningen efterlader, vil kunstnerens fulde navn blive skrevet.  

 

Tegningernes enheds-salgspris skal ikke ses som en virkelig markedspris, men som stedfortræder for en hvilken som helst sum penge.

Det er hensigten at beskueren laver sit eget skel mellem kunst og ikke-kunst da værkerne både er lavet af etablerede kunstnere og almindelige mennesker. Normale mekanismer i kunstverdenen som vigtigheden af kunstnerens navn, prisdannelse eller forudbestemte egenskaber der stammer fra en særlig kunst-sammenhæng, bliver med denne udstilling vendt om på en eksperimenterende måde. Kunstnerne går ind i projektet for at sætte deres egen person i baggrunden til fordel for det faktiske produkt, deres kunstværk.

Forberedelsen af hver udstilling starter med en åben invitation til folk om at deltage. Der er ingen krav med hensyn til indhold: Alder, biografi eller kunstnerens herkomst er ikke relevant i udvælgelsen. Kun maximum-størrelsen af tegningerne ligger fast: Blutenweiss tager imod værker op til 29,7 x 42cm / A3.

Kunstneren modtager 750kr af salgsprisen. De resterende 350kr bliver udelukkende brugt af Blüetenweiss til udførelsen af yderligere Anonymous Drawings udstillinger og projekter.

Tegninger som ikke bliver solgt, bliver arkiveret eller returneret til kunstneren.

Kunstprojektet ANONYMOUS DRAWINGS blev grundlagt i 2006 af kunstneren Anke Becker fra Berlin under navnet BLÜETENWEISS. Siden den første invitation om deltagelse har mere end 5000 mennesker fra alle dele af verden deltaget i Anonymous Drawings projektet.

Den næste internationale invitation om deltagelse vil blive annonceret på www.bluetenweiss-berlin.de

Foredrag med kunstneren Anke Becker, arrangør af ANONYMOUS DRAWINGS:

Århus hovedbibliotek, 1. sal, Møllegade 1, 
8000 Århus C.

Tirsdag d. 7/2 kl. 13 – 15. (Fri entré) 

becker@bluetenweiss-berlin.de
www.anke-becker.de

 

Århus Kunstakademi,  Vestergade  29,   8000  Århus  C,   86 13 81 44      Kontakt