|
|
|
|
René Holm
ÅK 2001-2006
Min tid på ÅKA fik mig til at se mere kritisk på mine egne ting og åbnede op for andre muligheder at se og lave kunst på, vi blev konstant introduseret for kunst og kunstnere som måske kunne guide en på rette spor, havde gæste lærer som rev den daglige rytme væk under os for at udfordrede og stille større krav til vores værker. Noget som mange ikke vil gøre i det sikre atelier - så for mig en meget vigtig eye opener at gå på ÅKA.
www.reneholm.dk |
|
|
|
Anne
Mette Larsen
ÅK
1995-1999
ÅK var
for mig fordybelse og værksted.
Først bagefter har det været hårdt arbejde.
www.annemettelarsen.dk
|
|
|
|
|
Ina
Olsen
ÅK 1996 - 1998
Mine år på Århus Kunstakademi har haft en afgørende betydning for mig i mit senere virke som kunstner.
Jeg oplevede akademiet som trygge rammer i hvilke jeg 100 % kunne fordybe mig i at skabe og fik anerkendelse eller konstruktive puf alt efter, hvad jeg havde brug for.
Mine lærere var gode til at ”læse” både min kunst og
mig selv. Blandt mange andre ting lærte de mig at stole på mig selv og min intuition på et fagligt plan – noget der den dag i dag kommer mig til gode i arbejdet som billedkunstner.
Det var også afgørende at være i en sammenhæng, hvor kunsten på den ene eller anden måde var ”hovedpersonen” for alle. At leve som kunstner kan være en ensom færd og for mit eget vedkommende lærte akademiet
mig også nødvendigheden af at opsøge fællesskaber, hvor kunsten er det centrale, parallelt med det selvstændige arbejde.
www.inaolsen.dk |
|
|
|
Ole
Præstkær
ÅK 1996-1999
Muligheden
for fordybelse i form og materiale er det essentielle for
min tid på Århus kunstakademi
|
|
|

|
Jørgen
Mikael Andersen
ÅK 1984-1989
Jeg lå i "kø " i gården, om natten i sovepose for at være sikker på at kunne starte på forskolen i 1984.
Dengang var der folk der boede på afdelingerne, de havde ikke andre steder at være.
Da jeg i 85 startede på maleri skulle lærerne nogen gange hentes på Trompeten (nu Cafe vestergade)
et værtshus indrettet med interiør fra gamle togvogne og brun tobaksfarve overalt.
Mangfoldigheden trivedes på de 3 malerafdelinger, masser af måder at gribe tingene an på.
Vi var nogen stykker som brugte lang tid på værkstederne, havde vores diskusioner og fester.
En ældre tidligere elev kom forbi og citerede Goethe: "Man mærker hensigten og bliver forstemt".
En anden tidligere elev og alkoholiker rejste sig og blev klar...blomstrede i et år.. så døde han af noget sindsyg stærkt heroin nede på toilettet i kælderen.
De gode oplevelser dominerer klart.
På et tidspunkt var vi flere malere end der var lærere til.
Vi var derfor en flok i pakhuset..uden fast lærer. Vi fik et beløb, som de andre afdelinger og brugte det efter lange diskussioner til forskellige gæstelærere: Claus Carstensen, Buster Bruun, Mette Gitz Johansen, Peter Stuhr.
Det fungerede ret godt.
Vestergade...Århus kunstakademi ..der startede det hele.....en fed tid..
www.jmand.dk/
|
|
|
|
Klaus
Becker
ÅK 1996-2000.
Starten på ÅK var som en ”pegebog for
viderekomne”
Her mangler lidt dit, dér er for meget dat.
Men efter en ingeniøreksamen fra Berlin, en HD i organisation fra Handelshøjskolen i Århus og år som lærer på et Handelsgymnasium ændredes mit ”tunnelsyn” lidt efter lidt på
ÅK.
Her blev livet pludselig til farver og kompositioner. Og jo mere jeg kradsede, ridsede og overmalede desto mere følte jeg mig hjemme her.
Sammen med dejlige kammerater og utrættelige lærere, en pragtfuld tid.
www.klausbecker.dk
|
|
|
|
Karen
Marie Fredslund
ÅK 2002-2006.
4 år, som for mig blev altafgørende for mit arbejde med
kunsten. Hvor jeg efterhånden mere og mere fandt mit
udtryk. Jeg følte mig "hjemme" på en
helt ny måde. Var blandt ligestillede, som brændte for
det samme som mig. Et langt, intensivt forløb, hvor jeg
gik i dybden med utallige eksperimenter. Der blev stillet
individuelle opgaver med efterfølgende kritik. Indimellem
fælles projekter, som førte til vigtige, udviklende
diskussioner. Lærere, spændende gæstelærere og
studieture var med til at åbne øjnene for
alsidigheden.
www.kmfredslund.dk |
|
|
|
Karen Birch
Bunten.
ÅK 1995-1999.
Råt for usødet. Ingen staffage. Ingen pynt. Klumpens karakter. Liniens udstrækning. Farvens valør.
Formens spænding. Arbejdets rytme. Sådan var Det Forjættede Land bag porten på Vestergade
29.
Musik for øjet. Pirring af øjententaklerne. SE.SE.SE.
På opdagelse. I fortidens kunst. I nutidens. I materialet. Ideerne.
Fingrene i materien. - ØV. ØV. ØV.
Fantastisk. Formidabelt. Forunderligt. Forrygende. Forførende. Frækt.
Som stort barn drømte jeg om Summerhill, Bernadotteskolen, byggelegeplads på Børnenes Jord.
Den grandvoksne kvinde fandt sin oase her. Taknemlig.
www.karenbirchbunten.com/ |
|
|
|
Annette Iversen
ÅK 2006-2009
Damien Hirst laver en kunstauktion over egne værker "Beautiful Inside my Head Forever" og tjener £ 70 mill, hvorefter finanskrisen efterfølgende er skyld i, at værkerne falder i værdi.
- Tragikomisk er det måske, når kunstkritikere anmelder Hirsts malerier og erklærer selv samme kunstner for talentløs.
- Ja så kan man stille sig spørgsmål som - Hvem definerer hvem der er gode kunstnere, hvad der er god kunst og værdien af kunst?
Forsøget på at forstå kunstbegrebet føles som at fange sæbebobler og putte dem på glas!
|
|
|
|
Faranak
Sohi
ÅK
2005-2009
Hvem
skulle tro, at man kunne udvikle sig så meget, da man første
gang gik gennem porten til Århus kunstakademi?
Jeg har
altid været kunstinteresseret, men mit syn på kunst var
mere eller mindre gammeldags! Men hold op, hvor fik skolen
ændret både mit syn og holdning til kunst, så jeg fik
mere indblik i den moderne kunst og dennes verden.
Jeg boede
nærmest på akademiet i flere dage i træk, og fik dermed
ro til at male og fordybe mig i kunsten.
Der blev
stillet krav til en, og det var bare fedt at få et spark
og opleve masser af udfordringer.
Jeg lærte
at bruge mig selv og de oplevelser jeg har haft gennem
livet i min kunst. Jeg fandt mit eget udtryk og fik også
en del anerkendelse for det. Jeg har aldrig troet at jeg
kunne nå så langt!
Det har været
den bedste periode i mit liv.
www.faranak.odderweb.dk
|
|
|
|
Christina Blaabjerg Sørensen
ÅK 2004-2008
På
Århus kunstakademi oplevede jeg en anden verden indenfor
billedkunsten: At skabe og se på kunst fra en ny
vinkel. Jeg havde år forinden malet på hobbyplan, men
manglede grundlæggende redskaber, feedback og
undervisning. I de efterfølgende år fik jeg kendskab til
at færdes i kunstens univers på godt og ondt: Det kunne
være frustrerende at opleve modgang, når f.eks.
projekterne ikke direkte lykkedes, men omvendt var det
spændende, motiverende og lærerigt med udfordringer.
Endvidere var jeg målrettet og arbejdede seriøst med
mine værker, for det forekom mig umuligt at lade være…
De fire
år indeholdte også udstillinger, gode studierejser
(Berlin, Paris og London), galleri/museumsbesøg og flere
kompetente undervisere…
Alt
sammen udgjorde et fundament for et kunstnerliv efter
akademiet, hvor de virkelige udfordringer melder sig, og
kræver endnu mere benarbejde efter alle kunstens
regler...
Jeg vil
varmt anbefale Århus Kunstakademi!
www.christinablaabjerg.dk |
|
|
|