Forside Akademiet Uddannelse

Kurser

News

Kontakt

 Retur Værdigrundlag
 

 


Århus Kunstakademi er en fri kunstskole, der bygger på den danske folkeoplysnings idealer, og derfor støtter vi den enkeltes frie adgang til viden, uddannelse og mulighed for realisering af kunstneriske projekter.

Det er vores mål at forbinde nutid og tradition. Vi bygger vores undervisning på en overbevisning om, at kendskab til og beherskelse af grundlæggende tekniske færdigheder er et frugtbart afsæt for den enkeltes egen kunstneriske praksis i en nutidig sammenhæng.

Det er skolens mål at yde en kompetent og ambitiøs undervisning på højt niveau og derved forberede den enkelte til at agere bevidst og kyndigt i det aktuelle kunstliv.

Vores værdigrundlag og vores udgangspunkt for en nutidig kunstundervisning hviler på fem søjler: 

Traditionsbevidsthed / traditionskritik
Konstant reflektion over den historiske status af det man underviser i, i forhold til ikke mindst den modernisme vi selv er et produkt af.

Samtidsbevidsthed
Viden om det samfund og den kultur vi er en del af, lokalt, nationalt og globalt.

Kontekstbevidsthed
Kunstens cirkulationsformer og teknologier, dens fora, netværk og formidlingsformer.

Selvevaluering
Konstant kritisk lys på pædagogiske metoder, projekter og undervisning. Men også et pædagogisk princip om, at ethvert elevarbejde afsluttes med elevens egen selvevaluering.

Vidensdeling
Den lærende organisation.

   

Århus Kunstakademi,  Vestergade  29,   8000  Århus  C,   86 13 81 44      Kontakt